• Allan Bjørngaard

Toolpack 365 sikrer ICEpower finansiel rapportering på 10 minutter


ICEpower udvikler ekstremt effektive digitale forstærkere til den professionelle lydindustri

Da ICEpower skulle opbygge egen regnskabsafdeling faldt valget på Toolpack365 til den finansielle rapportering. Per Giese, CFO hos ICEpower fortæller om virksomhedens brug af softwaren: ”Det er svært at finde noget der kommer i nærheden af hvor nemt, sikkert og hurtigt, det er at arbejde i Toolpack 365."

ICEpower er en danskejet virksomhed der udvikler små men ekstremt effektive digitale forstærkere til den professionelle lydindustri. Kunderne er verdenskendte brands som fx Yamaha, Bang & Olufsen, Pioneer, Alpine og Audi.

Virksomheden startede i 1999 i et joint venture med B&O, og ICEpower var en del af B&O, indtil 1. maj sidste år hvor virksomheden købte sig fri. Derfor skulle ICEpower til at opbygge egen regnskabsafdeling med alt det indebærer af rapportering, budget og forecast. Valget faldt på NAV 2016 i kombination med Toolpack 365.

- Vi valgte et samarbejde med Toolpack Solutions fordi vi ville gerne kunne fremvise en hurtig finansiel rapportering med resultatopgørelse, balance og likviditet mv. til ledelse og bestyrelse. Programmet skaber direkte integration mellem dataene i ERP-systemet og suger dem over i Toolpack 365, så vi kan lave rapporter der er tilpasset vores målgruppe, fortæller Per Giese, CFO hos ICEpower.

Rapportering og forecast

Per Giese fortæller, at ICEpower primært benytter Toolpack 365 til to ting; dels til hele den finansielle rapportering og dels til virksomhedens salgsforecast.

- I og med at vi er blevet selvstændige, har vi skullet bygge hele infrastrukturen op. Til dette har vi valgt NAV. NAV er dog ikke så stærk på rapporteringssiden, men i kombination med Toolpack 365 kan vi på basis af NAV meget hurtigt skabe hurtige månedlige rapporteringer til ledelse og bestyrelse i det format vi ønsker, siger Per Giese.

Definér selv layoutet

- Det gode ved Toolpack 365 er at du kan definere det layout du ønsker. Det vil sige at du kan generere de aktuelle data, år til dato og sammenligningstal fra sidste år.

- Alle data bliver sammenlignet korrekt uden at man som bruger skal spekulere på om der er ændret noget i nogle af formlerne. På den måde er det et sikkert værktøj, fortæller Per Giese.

Definer dit eget layout med Toolpack Hierarki Designer (eksempel her er på demotal)

Toolpack 365 tilpasset til ICEpowers behov

Som CFO er det Per Giese der personligt arbejder med Toolpack 365 når der er behov for et salgsforecast. Og han havde en del ønsker til hvordan han gerne ville have programmet skruet sammen og målrettet til ICEpower.

- Til min glæde oplevede jeg at det er forholdsvis nemt for Toolpack Solutions at efterleve kundeønsker i forhold til ændringer. Derfor kan vi nemt få en model der svarer til vores behov. Og når først modellen er på plads, er systemet kørende og nemt at arbejde med.

Stærkt overblik – på 10 minutter

- Der er som bekendt et par andre produkter på markedet der prøver på det Toolpack 365 tilbyder, men det er svært at finde noget der kommer i nærheden af hvor nemt, sikkert og hurtigt, det er at arbejde i Toolpack 365.

- Når vi har lukket bogføringen i NAV, kan vi generere vores rapporter i Toolpack 365 på 10 minutter. Og så er det sat op i det format som vi vil præsentere for bestyrelsen. Vi trykker på en knap, og så får vi det vi vil præsentere for de personer som løbende skal informeres om vores økonomiske og salgsmæssige tilstand og drift.

Frit valg af detaljeringsgrad

Toolpack 365 er også et værktøj der kan bruges til omkostningsopfølgning over for ledelsen. Rapporterne er let forståelige, og giver de nødvendige informationer, og som bruger bestemmer man selv detaljeringsgraden.

- Jeg kan kollapse det og folde det ud afhængigt af hvor mange detaljer, jeg ønsker at vise.

Det er ubetinget noget som jeg kan anbefale andre der arbejder i Navision og tilsvarende regnskabsprogrammer.

Support med forretningsforståelse

- Desuden er Toolpack Solutions serviceorganisation forbilledlig. Det er nemt at komme i kontakt med dem, og deres Client Manager har en solid forretnings- og økonomiforståelse. Det synes jeg er vigtigt så vi får den sparring og den løsning der bedst indfrier vores krav. Deres Client Manager har siddet i de positioner i dansk erhvervsliv jeg selv befinder mig i, så han forstår vores behov og kan videreformidle det til sit bagland, slutter Per Giese.

ICEpowers kunderne er verdenskendte brands som fx Yamaha, Bang & Olufsen, Pioneer, Alpine og Audi.

Kontakt os for mere info om Toolpack365